Restauranten v. Frederiksdal Fribad
Frederiksdal Badesti 1 • 2830 Virum
tlf: 4583 8185 • mobil: 2234 7171
fribad@mail.dk

Frederiksdal Fribad ved Furesøen

Den hyggelige sandstrand ved Frederiksdal Fribad er børnevenlig, har lavt vand, livredder, blåt flag og badebro til det dybe vand. Desuden er her masser af plads til både skovtur, leg og afslapning.

Furesø ligger nordvest for København og er en del af Mølleå-systemet. Med sine 941 hektar er det den største sø i området og med en dybde på 38 meter er det den dybeste sø i landet. Mølleåen har sit udspring i Bastrup Sø og løber cirka 40 km. gennem Farum Sø, Furesø og Lyngby sø, inden den løber ud i Øresund ved Strandmøllen.

I forbindelse med Frederiksdal Fribad ligger voldgraven og ruinen af det gamle Hjortholm, som blev skudt i stykker under grevernes fejde i 1535. Fra bakketoppen kan man over Møllermarken skimte Frederiksdal Slot fra 1744.

Kun 10 min gang fra Frederiksdal Fribad ligger Frederiksdals gamle vandmølle, hvor vandstanden i Furesøen reguleres fra slusen. Her finder du også Frederiksdal kano- og bådudlejning, hvor du kan leje kanoer og robåde til en skøn dag på søerne.  Dette er også udgangspunktet for Bådfarten, der sejler til Farum, Holte, Bagsværd og Lyngby. Fra Frederiksdal er der ca. 1 km til Sophienholm ved Bagsværd sø, som har skiftende kunstudstillinger.

Senest opdateret: Torsdag, 14. april 2011 21:08
 

Nyhedsbrev

Frederiksdal Kano-
og Bådudlejning

Kun 10 min gang fra Frederiksdal Fribad ligger den gamle mølle, hvor du også finder du Frederiksdal kano- og bådudlejning. Her kan du kan leje kanoer og robåde til en skøn dag på søerne.

Se mere på www.frdal.dk


Bådfarten

Ved den gamle mølle ligger også Bådfarten der udover rutesejlads på Furesøen, også tilbyder charterture til større selskaber.

Se mere på www.baadfarten.dk